22 februar, 2015

SØNDAG SØNDAG SØNDAG


Uanset hvor meget jeg ikke vil indse det, er weekenden slut imorgen. Skolen kalder og en lang, grå og kedelig dag i skole til kl.15 venter. Begynder efterhånden at savne sommer mere og mere. Kan huske at sommerperioden i skolen sidste år var helt fantastisk. Alle var i godt humør, fordi solen stod højt på himlen, og alle havde en god og varm dag foran sig efter skole. Men desværre er det ikke sommer, og alle går rundt med vinterdepressioner. Tror ærligt jeg selv går rundt med en lille vinterdepression. Er blevet træt af den konstante kulde udenfor og regn eller sne hver dag. Jeg bor i forvejen i udkanten af Danmark hvor der lugter af køer, så det sidste jeg har brug for er regn, sne og kulde. Nu skal det selvfølgelig ikke lyde som om jeg bor på en mark 100 km fra den nærmeste brugs haha. Jeg bor i Odsherred hvor der ikke sker så meget, og er god til at overdrive. Men tro mig livet i Odsherred er ret så kedeligt til tider. Det gode er dog at jeg kan komme væk her fra, når jeg skal i skole. Jeg går i skole i en anden by end den jeg bor i, så hver dag kan jeg komme ind til civilisationen. Jeg lyder sikkert som en  kæmpe bonderøv, men skidt med det.

Håber I nyder den sidste dag af weekenden, jeg prøver i hvert fad at bruge den på noget fornuftigt, hvilket vil sige: ingen lektier, netflix, kaffe og chokolade småkager. Livet kan nu godt være skønt alligevel selvom man bor på landet.

1 kommentar: